Igennem 44 helt korte fortællinger bevæger en flok rodløse mennesker sig rundt i en storby. Deres veje krydser ind imellem hinanden, de mødes, men kan ikke for alvor nå hinanden. Hver især lever de i deres eget lille begrænsede særunivers. En har et hav i sin lejlighed, en anden smider sig i en snedynge og bliver spist af insekter. Fælles for dem alle er ensomheden, eventyrlysten og længslen efter nærhed.

Om Uden egentlig at sove skrev pressen bl.a.:

(…) Selvom Christina Englunds “fortællinger” rammer ind i vidt forskellige livssituationer, så er de, som et godt musikstykke, improvisationer over det samme grundtema, og derfor mere sammenhængende end det umiddelbart synes. (Henrik Wivel, Berlingskel Tidende)

Christina Englund har en sikker fornemmelse for kortformens muligheder, og hendes ordknappe, mættede stil er konsekvent og bevidst, i en grad man sjældent ser hos en debutant. (Signe Højholt, Det fri Aktuelt)